Poke Bowl – Vegetar – 4 personer

Tid: 5 min nu + 10-20 minutter ved servering

Kog ris, skær grøntsager, server i skål.

Mængdeingrediensvalgfri?
2 dlRis (jasmin)Nej
2 stk, storeGulerodJa
3 dlEdamamebønnerJa
1/2 stkAgurkJa
1 stkSyltede rødløgNej
1/2 dlSesam frøNej
2 stkMangoJa
3 stkForårsløgJa
2 stkAvokadoJa
2 håndfuldeRødkål, Koldt SyltetJa
2 dl snittetHvidkålJa
Ingredienser

Dressing

Mængdeingrediensvalgfri?
2 tsk revetIngefærNej
4 spsk.Tamari / SoyaNej
1/2Citron / limeNej
2 tskHonningJa
Ingredienser

Sådan gør du:

Gøres tidligere :

(mindst 1/2 time så risen når at køle, kan også gøres dagen før)

  1. Kog ris (og for guds skyld hvis du ikke har en riskoger, så brug 170 kr på en)
  2. Rist Sesam frø (ca. 2 min ved høj varme)
  3. bland Dressingen. (JA den skal smage ALT for kraftig når du smager på den)

Gøres ved servering:

  1. vælg en masse af de valgfri, personligt bruger jeg dem alle, da det er kombi der giver den gode smag. – Hvis du ikke har koldt syltet rødkål, burde du lave noget, det smager HIMMELSK, og det er super let.
  2. Gulerødder rives
  3. Edamamebønner, som du nok har købt på frost, overhældes med kogende vand, i en skål (1 min )
  4. Hvidkål snittes fint
  5. Forårsløg skæres i små ringe
  6. Avokado skæres i skiver
  7. Mango skæres i tern.

Arranger det hele fint i en skål, med risen nederst, kom 2-3 tsk. dressing over risen, og læg grønsager i bunker for sig, det skal ikke blandes.

Slut af med mango og avokado på toppen, og drys ristede sesamfrø ud over

Men kan jeg…

  • Nej du kan ikke bruge ris fra kogeposer
  • Ja du kan bruge Basmatiris
  • Ja retten bliver også vildt god med Laks+hytteost
  • Ja retten bliver også god med Tun/Kylling / svin / okse
  • Har jeg virkelig brug for en riskoger ? Jesus hellige Maria, JA.
Hvis du vil gøre det lidt fancy som kom risen i et glas først, så den står fint (smør glas med oliven olie så risen slipper)
Færdig Bowl – rækker til en frokost eller let aftensmad – her uden hvidkål, og rødløg serveres i dagens anledning ved siden af.